Vaner....ordet i sig selv giver sikkert forskellig klang i os alle. Nogle forbinder vaner med noget positivt og andre med noget negativt. Vaner kan være begge dele. Den samme vane kan sågar både have et positiv og et negativ formål. Men hvorfor har vi egentlig vaner? Og hvorfor er de så svære at ændre?
Vaner Grunden til at vi har vaner, skyldes at de sparer os for en masse energi. Energi vi fra fortiden skal bruge til at overleve - i dag for at vi kan nå igennem dagen uden at være helt udkørt. Når vi udfører en vanemæssig handling, bruger vi kun minimalt af kroppens energi, modsat det at foretage en ny handling. Lad os tage et tænkt eksempel og sige, at kroppen består af 100% energi. Hver gang du gør en ting pr. vane eller automatik, bruger du (eksempelvis) 0,0001% af energien. Du har altså forholdsvis meget energi tilbage. Du bruger ikke meget energi fra den bevidste del af din hjerne, for du tænker ikke over alle dine handlinger og dine kognitive processer undervejs i handlingen. Det er altså dejligt let. Når du derimod skal foretage dig ting, som ikke er vane eller pr. automatik, så skal du bruge væsentlig mere energi. Lad os sige 0,1% af din energi. Her kræver det din bevidsthed, idet du skal være opmærksom på hvert skridt i processen. Vi mennesker er grundlæggende programmeret til, at gøre ting så lette for os selv som muligt, så vi altid har energi nok, til hvad end der måtte opstå. Derfor er det ikke fordelagtigt for kroppen at bruge meget energi. Det er bl.a. derfor mange mennesker har svært ved at få trænet. Det er hårdt og kræver meget energi, indtil det er blevet en vane. Når du skal ændre en vane, skal du altså bruge væsentligt mere energi, end hvis du blot gjorde din vane. Det vil kroppen altid stride imod, medmindre vi virkelig er motiveret og kan se den positive hensigt med at gøre det. Men hvordan bliver man så motiveret?
Motivation
Motivation er, når du er motiveret for at gøre noget. Der kan være to grundlæggende årsager til din motivation. Enten handler det om "lyst til" eller "frygt for".
Lyst til handler om, at der er noget, du virkelig gerne vil. Noget du vil så meget, at du ikke kan lade være. Fx ville jeg vildt gerne lave en ironman engang. Det ville jeg så gerne, fordi jeg tænkte at SÅ ville jeg blive tynd og få et godt liv. Jeg var så motiveret, at jeg prioriterede det over næsten alt andet, selv min familie og venner. Jeg fik vilje af stål og jeg knoklede derud af. Dér var jeg motiveret. Det samme sker når man er forelsket. Man vil den anden så meget, at man finder mulige og umulige måder at mødes og være sammen på. Man prioriterer det.
Frygt for handler om at vi vil væk fra noget, som er farligt for os. Men modsat "lyst til", varer "frygt for", kun indtil frygten er drevet over. Fx hvis du bliver jagtet at en tiger på savannen, så stopper du med at flygte, så snart faren er drevet over. Det samme gør sig gældende med vægttab. Så snart du har tabt dig, stopper du med at udføre den ændrede handling, fordi nu er "faren" er drevet over. "Frygt for" er altså ikke en varig motivationsfaktor, men den er effektiv i et nu og her perspektiv.
Målsætning
Når man skal målsætte en adfærdsændring, er det derfor altid vigtigt at se på, hvad er det, der er så vigtigt for mig, at jeg ikke kan lade være?
Den dyberelæggende årsag giver motivationen!
Hvis målet er at opnå drømmevægten, skal man spørge sig selv " hvorfor er det egentlig så vigtigt for mig at opnå drømmevægten? Er det fordi lykken til livet ligger der? Er det fordi jeg gerne vil følelse mig accepteret i min omverden? Er det fordi jeg vil være elsket og anerkendt af andre?
Hvad er årsagen? Gå dybt? Bliv ved med at spørg dig selv hvorfor!
Det er disse dyberelæggende årsager, som er den virkelige motivationsfaktor.
God arbejdslyst
De kærligste hilsner
Mette
Har du spørgsmål til indlægget, er du altid velkommen til at stille et spørgsmål i brevkassen, som du finder ved at trykke her.