I vores kultur i dag er der status i at være tynd som kvinde og veltrænet som mand. Tynd og veltrænet er associeret med, at man har styr på livet, at man trives, at man er sund, at man er vellidt, at man har viljestyrke og meget meget mere. Med andre ord er det associeret med at være noget nær perfekt. Og vi stræber efter perfektion. Vi kontrollerer vores kroppe ned til mindste detalje, vi får lavet kosmetiske indgreb, hvis vi fra naturens side ikke lever op til det perfekte. Vi poster vores liv på Instagram og Facebook, for at vise andre alt vores perfektion. Vi søger anerkendelse.
Vi har alle behov for anerkendelse fra andre. Anerkendelse har betydning for vores selvværd, for vores følelse af at være god nok, for vores følelse af at høre til blandt andre og vores følelse af at være accepteret. Når vi derimod ikke møder anerkendelse hos andre mennesker, kommer vi til at stå udenfor og kan føle os "forkerte", hvilket er yderst skamfuldt. Derfor søger vi alle sammen i større eller mindre grad efter anerkendelse.
I vores (og andres) kultur har vi opstillet en række normer - en række normer som sikrer os adgang til fællesskabet. Hvis vi overholder disse - ofte uskrevne - normer, anerkender vi hinanden. Hvem har ikke oplevet af få en anerkendende kommentar om, at vi har tabt os eller blivet mere markeret. Derimod har de færreste af os oplevet anerkendelse for at have taget på eller for at være blevet mere slap. Derfor stræber vi efter at følge normerne til perfektion, så vi er sikre på altid at være en del af fællesskabet.
De mest "perfekte" normer at stræbe efter er ifølge en amerikansk undersøgelse foretaget af James Mahalik ved Boston College:
For kvinder:
at være ordentlige
at være tynde
at være beskedne
at gøre noget ud af os selv
For mænd:
at udvise følelsesmæssig kontrol
at være karriereorienteret
at forfølge og opnå status
at udvise styrke
Det er tydeligt, hvorfor vi som kvinder stræber efter at være tynde og hvorfor mænd stræber efter at være veltrænede. Det er her, vi er perfekte. Det er her, vi er sikret anerkendelse af flokken. Det er også derfor, drivkraften for mange er så stor i forhold til at opnå resultater på disse punkter. Det er også derfor, der konstant bliver udviklet og udbudt nye slankekure og træningsmetoder. Vi vil gøre alt, for at blive perfekte.
Men der er stor forskel på, om vi har et afbalanceret forhold til perfektion, eller om vi lever i en kamp og afhængighed for at opnå det perfekte. Bliver perfektionen det vigtigste i livet, så alt andet nedprioriteres eller indgår målet om perfektion som en del af en sund og balanceret livsstil?
Når perfektion, når det at være tynd eller når det at være veltrænet bliver så betydningsfuld, at vi mister livsglæde på andre punkter, er det en overvejelse værd at stoppe op og se, hvilken pris vi, vores børn, vores venner, vores kæreste betaler for vores higen efter perfektion?
Når nu vi ved, at perfektion handler om anerkendelse, og anerkendelse handler om selvværd, kunne der så være en anden, mere holdbar og mere afbalanceret vej til "perfektion/anerkendelse/selvværd"?
Selvfølgelig! Det handler om at kigge indad. Kigge på hvad det er ved dig og dit selvværd, som ikke kan leve uden ydre anerkendelse. Hvad er det i dig, der er så skamfuldt, at det skal gemmes væk og maskeres med perfektion?
Brug lige lidt tid på at tænke over det. Måske ved du det godt. Måske har du aldrig kigget på det før? Måske er det svært at få øje på? Hvis du har svært ved selv at se det, så få eventuelt en god ven eller veninde til at udfordre dig på det.
Når du finder ud af, hvad det er, så få det frem i lyset. Få det skamfulde i dig frem i lyset. Det er først, når det du har maskeret med et perfekt ydre, kommer frem i lyset, at det kan hæmmes. Se på hvilken positiv egenskab det skamfulde har eller har haft for dig, og anerkend det!
Det er først her, du oplever, at du ikke behøver at kæmpe så hårdt for ydre anerkendelsen. Du kan give den til dig selv!
Så hvad venter du på? Hvad er dine skamfulde sider? Del dem gerne i kommentarfeltet, her kan de rigtig komme frem i lyset!
De kærligste hilsner
Mette
Har du spørgsmål til indlægget, er du altid velkommen til at stille et spørgsmål i brevkassen, som du finder ved at trykke her.