Da jeg for år tilbage, begyndte at dykke ned i det teoretiske omkring overspisning og spiseforstyrrelser, begyndte jeg lige så stille, at få en større og større forståelse af, hvorfor det lige var mig, der havde udviklet en spiseforstyrrelse og senere overspiste.
Step-by-step begyndte jeg at kunne lægge mine egne brikker. De brikker, jeg altid havde ledt efter, men ikke havde fundet én eneste person, der endnu kunne hjælpe mig med. De havde kunne hjælpe mig noget af vejen - men de sidste del, måtte jeg gå selv.
Det var en hård rejse, fordi jeg mange gange måtte kaste mig ud i at afprøve metoder, jeg jo ikke vidste om virkede.
Efter lidt tid meldte jeg mig også på en af mine mange uddannelser - og dét blev vendepunktet for mig.
En uddannelse er i min optik en samling af særligt udvalgt teori og metode, der er formidlet med et særligt formål for øje, og i øjenhøjde med deltagerne.
Derfor mødte jeg for første gang nogen, der talte til den del af hjernen, jeg havde brug for - den logisk tænkende del (fordi den ofte er ret veludviklet, når den følelsesmæssige ikke er).
Dét, det gjorde for mig var, at jeg pludselig begyndte at kunne FORSTÅ hvordan det hele hang sammen.
Pludselig forstod jeg, at når jeg ikke ville ses som svag, så overkompenserede jeg ved at være stærk. Og jeg så min mor som svag, og det ville jeg for alt i verden ikke være! (senere på min egen rejse, begyndte jeg så at forstå, hvorfor min mor egentlig var fucking sej - men det er en helt anden historie). For det at være svag, var ikke velset der hvor jeg kom.
Dette var blot en lille del af hele pakken jeg begyndte at forstå. Pludselig kunne jeg selv se, at den svaghed, jeg havde undertrykt indeni mig, i virkeligheden kunne blive min største styrke. For svaghed for mig, er også at bekende kulør ift mine følelser. Og det at udtrykke følelser, er ikke svagt. Tværtimod er det jo ret så stærkt. For det er præcis dér, vi står fast indeni, og ikke vælter.
Kort fortalt, blev dette mit livs gave til mig selv, og i den proces jeg slap mine overspisninger endeligt.
Derfor kan jeg heller ikke nok, opfordre alle, der har kæmpet med maden længe og prøvet alt muligt, for at komme det til livs, at tage på en uddannelse. Omend det er vores Overspisnings- og selvværdscocahuddannelse, eller en helt anden uddannelse, vil det transformere noget i dig, hvis du tillader det.
Fordi, når du skal lære at hjælpe andre, skal du først lære at hjælpe dig selv. Du skal altså lære at kende dine egne følelser først, lære at kende dine egne svagheder, lære at kende dine egne blinde vinkler, lære at kunne skille dine følelser fra andres følelser, og håndtere dem undervejs, og du skal lære at forstå det hele billede, for at vide, hvad du skal spørge ind til, hos fremtidige klienter.
DERFOR er det en kæmpe gave til sig selv at tage på en uddannelsesrejse. Det VIL transformere noget i dit liv og give dig nye indsigter. Og det sker sammen med andre dejlige mennesker, der er lige så interesseret i emnet som dig.
Det har til dato altid været mine bedste investeringer, og jeg vil til enhver tid anbefale det til andre, der er klar på at arbejde med sig selv. Du bliver aldrig en dygtig coach, hvis ikke du først har kigget indad og turde åbne for dét, der nu engang ligger - hos os alle!
Kærlige hilsner Mette
Comments