Ensomhed er en følelse vi alle kender. Det er nemlig et menneskeligt grundvilkår, som vi alle oplever før eller siden.
Men der er forskel på at opleve kortvarig ensomhed eller langvarig ensomhed.
Kortvarig ensomhed kan være alt fra sekunder, til dage eller uger. Det kan være, hvis vi har slået op med en kæreste, og der kommer et tomrum, eller hvis vi står og skal vælge vej i livet, og tankerne om "hvad jeg skal med mit liv" og "hvad er meningen med livet", opstår.
Langvarig ensomhed derimod er, når vi igennem længere tid, altså måneder, år eller sågar hele livet har følt os ensom. Det har konsekvenser for vores livskvalitet og vores sundhed. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved sin ensomhedsfølelse, hvis den er længerevarende.
Når vi oplever kortvarig ensomhed, kender vi godt fornemmelsen af, at vi gerne vil ud af den. Vi synes ikke, det er rart at være i ensomheden. Det giver uro i kroppen og det dræner os for overskud og energi.
Ved længerevarende ensomhed kan vi opleve, at vi ikke er klar over, at vi er ensomme. Vi er ikke klar over det, fordi vi, da følelsen opstod, forsøgte at få følelsen til at forsvinde. Vi dulmede den med noget. Vi fyldte vores kalender op med aftaler, så vi ikke havde tid til at tænke over og mærke os selv. Vi begyndte måske at træne overdrevet for at få endorfiner frigivet, så vi fik en lykkerus ud i kroppen. Vi begravede os i arbejde, så vi kunne fokusere på det, og undertrykke ensomhedsfølelsen.
Men når vi ikke længere kan løbe fra den, og er nødsaget til at være alene og forholde os til faktum, hvad gør vi så med følelsen? En effektiv måde for mange, er at spise den væk. Det fjerner uroen i kroppen og giver den indre ro vi længes efter.
Det er en af de helt store årsager til, at mange overspiser. Vi dulmer ensomhedfølelsen med mad.
Grunde til at vi er blevet ensom, kan være mange. Men grundlæggende handler det om, at vi ikke føler os set og forstået af nogen, sådan helt ind under huden. Det er enormt ensomt ikke at føle sig set og forstået af andre mennesker. Den der følelse af, at et andet menneske kan tappe ind i det man siger, kan forstå det man siger og måske tilmed har det på nøjagtig samme måde, er enormt værdifuldt. Den samhørighed der ligger i det, er med til at få os til at tro på os selv, og se os selv som "gode nok". Hvis ikke vi har den, kan vi hurtigt komme til at tænke, at vi "ikke er gode nok - det må være mig, som er forkert".
Nogle oplever det helt fra barnsben, at de ikke har følt sig rigtig set af deres primære omsorgsgiver, altså deres mor eller far. Det har måske medført en følelse af, at det er skamfuldt at være mig, fordi den jeg er og de behov jeg har, ikke blev anerkendt og imødekommet. Ergo er jeg alene.
Der er intet forkert i, at have dette behov for at blive set - tværtimod er det menneskeligt! Der er intet galt med dig!
Så hvad kan vi gøre?
Som voksen kan vi ikke længere lægge vores lid til, at vores forældre kan opfylde vores behov. Dem må vi selv ud og tilfredsstille. Mange finder dette tilfredsstillet i parforholdet. Men parforholdet er ikke nødvendigvis nok. Først og fremmest har vi behov for nogle erfaringer i, at vi er gode nok som vi er. Det får vi gennem sociale relationer. Relationer hvor vi bliver set og anerkendt for dem vi er.
Måske du har veninder eller familiemedlemmer som kan? Måske du skal ud og finde helt nye venskaber og relationer? En anden mulighed er også at stifte bekendtskab med andre, som er i samme situation og oplever det samme. Det kan være på film, i bøger eller i samtalegrupper, hvor ensomhed netop er et fælles tema. (læs mere om mine grupper om ensomhed og overspisninger her)
Et andet aspekt, som måske kan være lettere at tilgå for nogen, er at være noget for andre. Det at føle sig uundværlig for et andet menneske, er også en meget stor del af det at bryde med ensomheden. Vi gemmer alle på nogle omsorgsgivende ressourcer og nogle særlige kompetencer, som vi gerne vil bidrage med til andre menneskers liv. Det er også en måde at blive set på. Derfor kan en vej ud af ensomheden også være, at tilbyde sig til andre i en opgave, hvor det indebærer en relationsopbygning. Hvor det du kan og det du giver qua din personlighed og dine personlige kompetencer, bliver værdsat af et andet menneske.
Med erfaringerne ud i at blive set og anerkendt og elsket for dem vi er, kommer også roen i at være alene.
Det handler om at prøve. Det har vi alle ret til at blive set, anerkendt og elsket for dem vi er!
God fornøjelse
Kærlige hilsner
Mette
Har du brug for hjælp til at komme ud af din ensomhed, så book tid her her.
Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration eller følge mig på facebook.