Sukkertrangen og vægtproblemerne sidder i hjernen

Opdateret: 17. okt. 2018


Jeg har lyst til at dele et udsnit af en bog, som jeg er igang med at læse. Bogen er skrevet af Lisbeth Stahre og handler om, hvordan man kan bryde med sine kostvaner og vægtproblemer (link til bogen her).



It goes like this:

"Hvorfor spiser jeg forkert, når jeg ved, hvordan man skal spise ordentligt? Hvorfor kan jeg ikke holde mig fra alle mulige søde sager? Den slags spørgsmål stiller modløse personer, der synes de vejer for meget, sig, når de adskillige gange har deltaget i de fleste af markedets kost- og vægtprogrammer uden at opnå et varigt vægttab. Svaret er, at et holdbart resultat i form at et varigt vægttab er dømt til at mislykkes, hvis man kun fokuserer på, hvad man spiser.

    Skurken sidder i hjernen. Hjernen har brug for kulhydrater for at kunne tilgodese alle vores organers behov for energi. Og hjernen lader sig ikke så let snyde.

     Sukker er den mest letfordøjelige form for kulhydrater, og en jævn tilførsel af kulhydrater får hjernen til at føle sig tryg i sit arbejde. Det modsatte sker, når vi beslutter os for at nedsætte tilførslen af sukker. Så sætter hjernen alle sejl til, og sukkertrangen opstår. De fleste af mine klienter kan skamfuldt fortælle, hvor svært, for ikke at sige umuligt, det er at holde op med at spise noget sødt, når man først er begyndt. Og det er dét, der er meningen. Det vil sige hjernens mening. Når vi spiser noget, vi rigtig godt kan lide, frigøres der signalstoffer som dopamin og opioider fra hjernens signalsystem. De beroliger os, får os til at slappe af og føle os godt tilpas. Vi bliver altså belønnet for at spise. Særligt noget sødt."




Forskere mener, at forkærligheden for noget sødt udspringer fra længe før vores tid, hvor det var vigtigt at spise, når der var mad. Det handlede om at fylde depoter til dårligere tider. Og sødt er ofte lig med mange kalorier - ergo fyldt med energi. 

Andre forskere mener, at når det handler om overspisninger, hænger det mere sammen med, at vi som børn faldt til ro og var trygge, når vi fik mad ved vores mor. Denne mad (mælk) var sød og fed. Derfor er det også ofte søde og/eller fede ting man overspiser i.



Uanset hvilken tese kan bygger det på, kan man stille sig selv spørgsmålet - giver det mening, at forsøge at ændre på tingenes tilstand, når biologien er imod os og giver det overhovedet mening, at forsøge at tabe sig?

Svaret er ja. Hvis vi ikke modarbejder vores hjerne, men arbejder sammen med vores hjerne, så vil det lykkes. Det handler derfor om at finde årsagen til, at vi har behov for dopaminet og opioiderne som bliver udløst ved indtaget af de søde sager. Det handler om at finde årsagen til, at vi har behov for hjælp til at falde til ro, slappe af og finde tryghed. 

Vi skal lære at tilfredsstille os selv indefra. Vi skal selv kunne skabe det, vi har behov for.


Dér ligger nøglen til vægttabet - det varige vægttab!




Vil du læse mere om, hvordan man lære at tilfredsstille sine egne behov for ro og tryghed, så læs min artikel: " Sådan ændrer du de følelser, du spiser på" .



Kærlige hilsner


Mette 

Har du brug for hjælp til at bryde dit mønster, så book tid her her.

Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration skriv dig op til mit nyhedsbrev eller følge mig på facebook.www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen


102 visninger
  • Grå Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon

Spisepsykologi coach Mette Fuglsang Larsen, Varde/Ribe, CVR: 38813269