Jeg har fået et blev i min brevkasse, som jeg synes er yderst relevant at tage op. Netop fordi det meget tydeligt viser, hvordan vi tit glemmer os selv i de ting i gør, og hvordan det kan føre til, at vi trøstespiser og overspiser.
Spørgsmålet lyder således:
"Jeg har i snart lang tid haft en tendens, som jeg er ked af. I starten var det bare engang imellem, men nu er det blevet næste dagligt, og jeg kan se, at jeg har taget så meget på, at jeg har svært ved at være i mit tøj. Min tendens er, at jeg ofte efter arbejde kører ind på en tankstation på vejen hjem fra arbejde og køber en cola. I starten blev det bare ved den ene 1/2 l. cola. Men nu er det også en marsbar, en pose slik og nogle gange også en sandwich. Jeg er rigtig ked af, at det sker, men jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal stoppe det. Der er flere tankstationer på vejen hjem fra mit arbejde, så jeg skiftes lidt mellem at køre ind til de forskellige. Men alligevel synes jeg at det er pinligt. Jeg tænker, at de må kunne se på mig, at jeg tager på. "
Jeg synes, at det er yderst fint, at vedkommende har lyst til at dele dette med os andre. Det er nemlig et problem, som mange oplever.
Det jeg særligt bliver optaget af, når jeg læser dette, er, at der er et eller andet der gør, at vedkommende har behov for at spise. Det er et tegn på, at der er noget som skal dulmes. Vedkommende har altså været udsat for noget, vedkommende ikke kan håndtere i sit indre følelsesliv.
Eftersom det opstår lige efter arbejde, foranlediges jeg til at antage, at der sker noget på vedkommendes arbejdsplads.
Og faktisk sker dette for rigtig mange af os. Vi går på arbejde, hvor vi er ansat til at udføre en opgave, i et bestemt tidsrum, ud fra nogle krav og rammer, som andre har stillet. Selvom vi langt hen af vejen har metodefrihed, eller hvertfald skal bruge vores egen intellekt, kan der tit komme til at opstå en indre kamp mellem at præstere og at passe på sig selv. Præstere fordi man gerne vil gøre det godt, indenfor den givne ramme og leve op til de krav der er stillet. På den anden side er kravene så store, rammerne så brede eller forventningerne så upræcise, at vi ender med at lave langt mere end vi magter og løber efter for at nå bare noget af det, vi tror vi skal.
Vi lader os med andre ord styre af de ydre krav og glemmer at tænke på os selv og have os selv med.
For at give et eksempel på, hvad jeg mener, kan jeg tage udgangspunkt i Sanne. Sanne er 45 år og arbejder på kontor i en mellemstor dansk virksomhed. Sanne sidder og laver en del af det administrative arbejde. Sanne får løbende opgaverne fra hendes chef. Det er ikke altid de samme opgaver, men en del af dem har samme karakter. Det handler meget om at koordinere opgaver mellem andre, følge op med aftaler, sikre at salgmateriale bliver udarbejdet, lave aftaler med kunder mv. Sanne kunne sagtens få hele sin dag til at gå med det. Men hun skal også være sekretær for hendes chef og være med til møder. Her lander der tit flere opgaver på Sannes bord, som hun skal søsætte, undersøge eller følge op på. Det gør, at Sanne føler, at hun sidder med alt for mange opgaver. Hun føler, at det hun undersøger og søsætter skal være i orden, således ingen kan sætte en finger på hendes arbejde. Ikke perfekt, men bare i orden. Hun føler også, at kunderne skal have hurtigt svar, for at tilfredsstille dem. Faktisk gør det, at Sanne tit sidder som den sidste på arbejdet, for at få tingene færdigt. Når hun går til tiden, går hun tit med følelsen af, at hun ikke har overblikket. Hun føler at det hele sejler, når hun kommer dagen efter, og at der bare er endnu flere ting, hun skal nå.
Det der sker for Sanne er, at hun glemmer sig selv i det. Hun bliver optaget af, at opfylde arbejdspladsens og de andres enten sagte eller usagte krav, i stedet for også at tydeliggøre sine egne behov. Faktisk bliver hendes egne behov så utydelige, at ingen lægger mærke til, at Sanne har for meget. Sanne det heller ikke selv. Hun glemmer simpelthen at mærke, hvad hendes krop siger til hende. Hun kører bare på.
Det er klassisk for mange af os. Vi løber for at opfylde andres behov og ønsker, uden af mærke os selv. I tak med at vi løber stærkere, lukker vi automatisk af for vores krops signaler, fordi de er i vejen, for at nå vores mål.
Hvorfor løber vi så stærkt for andre? Det vi reelt løber efter, er anerkendelse. Anerkendelse af at vi er dygtige, flittige, kloge og grundlæggende at vi er gode nok.
Når vi går på kompromis med os selv på den måde, overbelaster vi vores system og i særdeleshed vores nervesystem. For at berolige vores nervesystem igen, spiser vi. Mad virker beroligende, specielt det søde og fede. Når maven er fyldt, kan vi bedre falde til ro. Så kan vi mærke os selv.
Det er også derfor, at vedkommende i spørgsmålet ovenfor spiser på vejen hjem. Vedkommende har glemt sig selv i løbet af dagen. Gået på kompromis med sig selv. Belastet sig eget system for meget og nu skal det tilbage i balance. Den mest effektive måde er mad.
Hvordan kan man ændre på det?
Faktisk er det sådan, at når vi kigger os omkring, så kan vi godt synes, at det er fascinerende, at nogen kan knokle hårdt, arbejde længe, eller få meget for hånden. Men dem vi respekterer mest, er dem som er tydelige i deres egen formåen og sætter tydelige grænser. Dem som når en masse, men også siger klart fra, når der er noget de ikke kan nå. Kig dig omkring. Dem som er gode til at prioritere og have sig selv med hele vejen, og ofte dem vi fascineres mest af.
Hvis du gerne vil blive bedre, vil jeg opfordre dig til, at finde en person, du synes, er god til at sige fra overfor for meget eller for belastende arbejde. På en måde hvor vedkommende respekterer sin omverden og hvor vedkommende er tro mod sine egne grænser. Lur af hvad vedkommende gør. Forsøg langsom at gøre det efter - lidt efter lidt. Det må gerne tage tid. Det handler om at øve sig og langsomt blive bedre.
En anden måde er, at lægge mærke til, hvornår du bliver belastet på dit arbejde. Hvornår i løbet af dagen begynder det at blive for meget? Er det allerede fra morgenstunden, fra middagstid eller er det først senere på dagen. Hvad sker der? Og kig så på, hvem du synes, der mestrer balancen mellem arbejde og egne behov godt. Kopier vedkommendes adfærd.
God arbejdslyst :)
Kærlige hilsner
Mette
Har du brug for hjælp til at finde og sætte dine grænser, eller har du brug for hjælp til at arbejde med at acceptere dig selv som du er? Så book en tid her. Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration. www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen