Hvorfor tynde mennesker ikke bliver tykke

Opdateret: 10. juni 2018

Vi kender dem alle. Den der tynde veninde eller ven, som bare kan spise alt, uden at tage så meget som et gram på. Selvom de også spiser slik, chokolade, kage, junk og drikker alkohol bliver de af en eller anden grund bare aldrig større. Hvorfor? Hvorfor er verden så uretfærdig, at nogle mennesker kan spise, lige hvad de vil uden at tage på, mens andre blot skal tænke på et stykke chokolade, så er de kommet sig 10 kg.? Svaret er faktisk enkelt. I en BBC dokumentar fra 2017 som hedder "The Truth About Slim People" følger vi to tynde mennesker, for at undersøge hvorfor de er tynde. Umiddelbart ser det ikke ud til, at de spiser anderledes end andre, træner mere eller sover mere. De opfører sig præcis som alle andre mennesker.

Hemmeligheden ligger i deres mindset. Deres sult- og mæthedsregulering fungerer udenfor deres umiddelbare bevidsthed. De tænker altså ikke over, hvad de putter i munden hele tiden. De spiser når de er sultne, og stopper når de er mætte. Det kan sammenlignes med at vi kører samme tur på arbejde hver dag i bil. Ofte kan vi godt tage os selv i, at vi ikke kan huske de sidste 5 km vi lige har tilbagelagt. Det er ikke fordi, at vi er uopmærksomme. Det er fordi, det er blevet en vane, så vi gør det pr. automatik. Det samme er tilfældet for tynde mennesker. De tænker ikke så meget over, hvor meget de har spist, hvornår de skal spise og hvad de skal spise. De spiser når de er sultne. Selvfølgelig spiser de også nogle gange for meget. De bliver også fristet i sociale sammenhænge, eller drikker sig en kæp i øret. Men kroppen regulerer efterfølgende selv indtaget af mad. De spiser stadig til de normale måltider, men naturligt er portionsstørrelserne mindre. De er mindre sultne.



Så hvordan kan vi opnå at blive én af dem?

Enhver adfærdsændring løber gennem følgende stadier:



Det starter med, at vi er ubevidst inkompetente. Det vil sige, vi ved ikke, at vi ikke mestrer det. Vi ved ikke, at der er noget, vi burde mestre.Allerede ved at læse denne artikel, bliver vi bevidste om, at der er noget, vi ikke kan. Der er noget vi gerne vil kunne. Vi går altså fra ubevidst inkompetent til rent faktisk at blive bevidste om, at vi er inkompetente. Når vi flytter vores bevidsthed, til det vi gerne vil opnå, øver vi os. Her handler det om, at begynde at registrere i sin krop, hvornår jeg er sulten og hvornår er jeg mæt. Det handler om at prøve sig frem.

  • Hvor store skal mine portionsstørrelser være?

  • Hvor meget morgenmad skal jeg spise, førend jeg er mæt frem til frokost?

  • Hvordan mærkes det i kroppen, når jeg har spist den mængde, der kan holde mig mæt frem til frokost?

  • Er der forskel på den mæthedsfølelse, der holder mig mæt til frokost og den der kræver et mellemmåltid?

Der vil være dage, hvor portionsstørrelserne vil variere, fordi du har spist eller bevæget dig forskelligt dagene forud. Men den fornemmelse i kroppen, som fortæller dig, at nu er jeg mæt frem til næste måltid, skal du huske på. Den varierer ikke.Øv dig. Hav altid lidt ekstra mad i tasken i form af en bolle, en banan, nogle mandler eller lign, hvis du skulle blive sulten undervejs. Det forebygger, at du bliver så sulten, at du tømmer buffetten. Jeg gentager lige igen. Det handler om at øve sig. Det handler om at finde den rette balance og om at kunne genkende den følelse i kroppen som fortæller, at nu er jeg tilpas mæt, til jeg kan gå til næste måltid. Ikke mere. Ikke mindre. 

Hvis du foretrækker mellemmåltider, er der også ganske fint. Men husk at det skal være, fordi du er sulten, og ikke fordi du tænker, at du skal eller bør.  Når du mester det, er du kommet til stadiet bevidst kompetent fra modellen ovenfor. Du ved altså, at du nu mestrer det. Du er stadig bevidst om din adfærd, men du mestrer det. Når du har praktiseret dette længe nok, begynder du langsomt at rykke over i sidste stadie, som er ubevidst kompetent. Såvel som de tynde mennesker i dokumentaren, tænker du ikke længere over, at du spiser, når du er sulten og stopper når du er mæt. Du gør det bare. Det er blevet en vane. En vane ligesom bilkørslen. Og når du ved specielle lejligheder spiser mere end din krop har behov for, regulerer det sig pr. automatik de efterfølgende dage. For her kommer fornemmelsen i kroppen af at være mæt blot hurtigere ved de enkelte måltider. Du behøver ikke springe måltider over. Din krop efterspørger selv, hvad den har brug for hvornår.


God træning :) Kærlige hilsner


Mette


Har du spørgsmål til indlægget er du altid velkommen til at stille et spørgsmål i brevkassen, som du finder ved at trykke her.

0 visninger
  • Grå Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon

Spisepsykologi coach Mette Fuglsang Larsen, Varde/Ribe, CVR: 38813269