Du kender det helt sikkert. Vækkeuret ringer. Du vågner, og føler dine øjne er helt tykke af væske. Du er træt og kroppen er tung og det føles som at den er oppustet. Du havde en overspisning i går aftes, og nu vågner du, og er godt træt af det. Træt af det hele. Dit humør er påvirket af det, og du kan slet ikke overskue, at skulle ud af sengen.
Den følelse tror jeg, at alle der læser med her kender til. Det har så store konsekvenser for vores velbefindende, når vi har overspisninger.
Den holder os fastlåst i et greb, vi ikke kan komme ud af igen. Vi ved ikke hvordan vi gør og mindst af alt, hvordan vi undgår at det bare fortsætter.
Først og fremmest handler det om, at finde ind til årsagen til, at du endte i en overspisning. Nogle gange er det let at se, men andre gange er det ret svært. Altid handler det om et indre pres, som har vokset sig for stort. Det kan være pga egne eller andres forventninger til dig selv, dårlig samvittighed eller lign. Det kan også være glæde, eller blot helt almindelige tanker, som kan køre rundt.
Når vi har haft en overspisning, og ikke helt ved hvorfor, kommer vi til at sætte os selv i en offerposition, hvor vi synes det er synd for os. Det er der som sådan ikke noget galt med. Vi synes det er synd for os og uretfærdigt, at vi skal have det på den måde. Det er et rigtig godt sted at være for en stund, imens du anerkender dine følelser og tillader dig selv, at have det dårligt. Men at forblive i den position, er ikke hensigtsmæssigt.
Når du er i en offerposition, bliver du låst fast, og skærmet fra at kunne få det bedre. Du gør noget eller nogen til genstand for (i det her tilfælde overspisningerne), at du har det dårligt.
Det handler derfor om, at kunne flytte sig væk fra offerpositionen. Væk fra dét, der begrænser dig i, at have det godt. Ikke ved at flygte fra følelserne, men ved at gå ind i dem, og mærke dem og lære af dem.
Let? Nope, ikke medmindre du er godt trænet i det.
Umuligt? Nope, det kan alle.
Du skal lære af overspisningerne
Du skal lære, at overspisningerne altid har et budskab med til dig. De kommer ikke ud af det blå, men altid af en årsag. Når en overspisning kommer, kan du lære af den, ved at kigge på, hvad den forårsager.
En overspisning forårsager:
At du bliver paralyseret, og sætter tempoet ned.
At du mærker din krop.
At du bliver rolig i kroppen.
Det er blot nogle at de ting, en overspisning medfører. Du kan evt selv finde på flere, som passer til dig.
Du kan derfor bruge overspisningerne som din læremester, og kigge på, hvad er det overspisningerne prøver at lære dig?
Overspisningerne viser dig altid vejen. Den giver dig det resultat, du ikke selv kan skabe for dig selv. For det du reelt har brug for, er at geare ned, tage den med ro, og mærke din krop.
Overspisningerne giver dig altså et mega vink med en vognstang om, at du ikke lytter til dig selv og dine egne behov. Den viser dig med meget grove træk, hvad du skal stå ved, at du er og har brug for. Du har ikke lyst til at være paralyseret, mærke din krop og ligge stille. Du tillader ikke dig selv, at være sådan en, som har brug for fx at slappe af, at være langsom, at sige nej, at geare ned og mærke dig selv mv. Du løber meget stærkere, end du kan holde til.Derfor fortæller overspisningerne dig meget tydeligt, at hvis ikke du selv kan finde ud af, at geare ned, mærke din egen krop, ligge stille, slå tankerne fra og finde ro, så skal den nok komme og hjælpe dig, også selvom det er ubehageligt og giver et stor efterslæb.
Men i virkeligheden er det dét, du har brug for. Geare ned, så du kan mærke dig selv, og så du selv kan skabe roen.
Så hvis du har det sådan lige nu, og har haft en overspisning, så prøv engang at se på dagen i går (eller i dag, hvis du læser den samme dag som overspisningen), og kig på, hvor henne du løb for stærkt? Hvor henne du gearede op? Hvor henne du faktisk gik på kompromis med dig selv? Hvor henne du ikke mærkede dig selv? Det er nemlig dét mønster du skal lære at bryde og opdage - også inden skaden er sket. Men i første omgang, så blot mens, at du nu har muligheden for at se det hele tydeligere i bagklogskabens lys. Hvor henne forsøger du at dække over noget ved dig, så du endte med at geare op og løbe fra dig selv, i stedet for at geare ned, og mærke dig selv og din krop?
Jeg håber at det har givet lidt inspiration til, at begynde at arbejde dig ud af dine overspisninger.
De bedste hilsnerMette
Comments