NU er det perfekte tidspunkt til at vende dit liv!
Corona-krisen er noget værre møg. Det tror jeg godt, at vi alle kan blive enige om. Mennesker der dør, fagpersonale som knokler, økonomier som går i krise, mennesker som mister deres job, familier som kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen og singler som kæmper mod ensomheden. Det er blot nogle enkelte af de mange konsekvenser, det har for os.
Men jeg tror også på, at der er en grund til, at verden oplever disse kriser i ny og næ. Jeg tror på, at det tvinger os mennesker til, at tage vores liv op til revision og rent faktisk gøre noget ved de ting, som ikke gør os godt!
Selvom det måske er hårdt at sige, så skal vi mennesker nogle gange ramme bunden, før end vi tager os selv alvorligt, og gør noget ved vores elendige liv.
"Nogle gange skal vi have sammenbrud før et gennembrud!"
Det var også dét, der skete for mig. Og til dig der allerede har hørt mit online foredrag, så kender du den historie.
Til dig, som ikke har hørt mit foredrag, kan du høre det her.

Jeg havde i næsten 20 år kæmpet med overspisninger. Ingen af de mange ting, jeg havde prøvet, fik mig helt ud af mit overspisningshelvede.
Så en dag ramte jeg bunden. En dag blev livet for hårdt for mig, fordi jeg blev ved med at ende samme sted. I tristhed, ensomhed og overspisningshelvede.
Jeg var i den grad ved at give op på livet, for jeg anede ikke, hvordan jeg nogensinde skulle stoppe med at overspise, være trist og ensom.
Men dér - midt i mit livs sammenbrud - der kom mit gennembrud!
Dér, og lige dér, hvor livet var aller hårdest, der fandt jeg kræfterne et sted til, at sige:
"Det skal være fucking løgn!"
Så jeg gjorde det! Jeg satsede ALT på at få det godt. Og med alt, mener jeg ALT! Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, for at få det det liv, jeg inderst inde drømte om. Jeg satsede ALT, der kunne give mig den tid og de penge, jeg skulle bruge, for at gøre dét, der skulle til. For jeg villle hellere dø med gæld og tanken om, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, end at dø ulykkelig!
Og det lykkedes!
Jeg fandt vejen! Jeg fandt den løsning, jeg i SÅ mange år, havde ledt efter.
Og jeg kan love dig for, at livet er fantastisk på den anden side!
Hvis ikke, jeg havde fundet vejen, havde jeg i denne Corona-krise spist som aldrig før.
Spist fordi jeg ikke kunne træne.
Spist fordi der var så mange uvisheder.
Spist fordi min kontrol i dagligdagen var røget.
Spist fordi jeg følte mig ensom.
Spist fordi jeg ikke kunne gøre, hvad jeg ville.
Spist fordi jeg ville føle et pres over, at jeg skulle bruge tiden fornuftigt.
I dag tager jeg tingene som de kommer. For jeg er ikke længere afhængig af ydre stabilitet, for at have det godt. Jeg har stabiliteten og roen indeni mig!
Solen skinner, livet er godt, og jeg er sådan dybt inde, virkelig taknemmelig for alt det jeg har!
Er det også NU, at du skal gøre dét, der skal til, for at du kan komme ud af dit spisefængsel?
Er det også NU, at du skal vende denne nedsmeltning til dit livs optur?
Er det også NU, at du skal finde de der dybe kræfter frem, tage tyren ved hornene, og gå all in?
Kom igang allerede i dag med at lære, hvorfor du overspiser, og hvad der skal til for at komme det til livs her.
