Sådan ændrer du de følelser, du spiser på

Opdateret: 20. sept. 2018

Du kender efterhånden dit mønster. Du ved godt, hvornår du overspiser. Det har nogenlunde samme tid på døgnet, det er samme mad du spiser, samme tidspunkter på ugen. Fornemmelsen i kroppen er også den samme. Uroen, rastløsheden, den sitrende fornemmelse, tankerne der kører og selvbebrejdelserne over, at du ikke kan stoppe. Følelserne der kommer op er sørgmodighed, ked af det hed, ensomhed, utilstrækkelighed, uelsket, forkerthed osv. Problemet er bare, at du ikke ved, hvordan du bryder det. 

Du bryder det ved, at ændre din forståelse af virkeligheden!

Det handler om, at ændre din forståelse og dine tanker om virkeligheden. "Men virkeligheden er jo, som den nu engang er", tænker du måske. Men nej. Faktisk er virkeligheden subjektiv. Du oplever den og tolker det der sker, ud fra de erfaringer, du har med dig i bagagen. Derfor kan to personer, godt opleve og tolke samme situation forskelligt. 

Tag fx en hund der gør. To personer hører den samme hund, på samme tidspunkt, fra samme sted. Den ene person tolker, at hunden er gal og vred og går en lang bue udenom hunden. Den anden tænker, at hunden er bange og mangler omsorg. Så vedkommende går hen og klapper hunden. Samme situation - to forskellige oplevelser og to forskellige handlinger. 

Det samme gør sig gældende med det du oplever i virkeligheden. Det du oplever er din sandhed, men ikke nødvendigvis andres sandhed.



De fleste af vores erfaringer stammer fra vores barndom. Her lærte vi tidligt, hvad der var rigtigt og forkert. Vi lærte derfor også, at når vi agerede på en bestemt måde, fik vi det samme resultat. Vi programmerede derfor os selv til, at forstå verden på denne måde, således vi ikke agerede forkert. Når vi agerede forkert, fik vi skæld ud, hvilket var ubehageligt. 

I dag hænger denne programmering ved. Men andre mennesker har en anden programmering med fra deres barndom, og tænker helt anderledes om tingene.

Et eksempel fra mit eget liv er, da jeg i søndags var i et byggemarked sammen med min kæreste. Her mødte vi nogle naboer, som lige var flyttet, og som vi kun kendte meget perifert. Vi kom gående mod hinanden - de ud af butikken og os ind i butikken. Min hjerne kørte på højtryk, for på et splitsekund at finde på, hvordan jeg skulle bryde isen. Hvad skulle jeg sige. Meget hurtigt fik jeg slynget noget ud ala: "Nå, er I nede at finde de sidste ting til at komme på plads i det nye?". Samtalen gik, men det var også lidt akavet. For skulle vi egentlig, nu de flyttede, til at begynde at snakke sammen? Da vi gik derfra, kørte mine tanker i mit hoved på, hvorfor jeg dog fik sagt noget så ligegyldigt. Og fuck hvad må de ikke tænke. Du skal simpelthen lære Mette, at holde din mund. Du udsætter dig selv for så mange pinlige situationer. Eller i det mindste kunne du have sagt noget begavet. Da vi kom hjem, og mine tanker så småt havde lagt sig, tog min kæreste situationen op. Han var simpelthen så fascineret af, hvordan jeg bare altid havde noget at sige, hvor god jeg var til at small-talke og hvor han godt gad og mestre det bedre, som jeg kunne. Der havde jeg brugt en halv time på at køre mig selv ned med mine egne tanker, i stedet for at se på, hvor sej jeg faktisk var. Jeg mestrede faktisk small-talk. Og vi havde jo rent faktisk stået og talt med dem i 5 min, og de havde jo rent faktisk også stillet os spørgemål. De ville rent faktisk gerne dialogen - takket være mig.

Det jeg forsøger at skildre her er, hvordan vi selv er herrer over, hvad vi fortæller os selv, og derved hvordan vi har det. Det er nemlig vores tanker, som skaber vores følelser.Så i stedet for at sige til mig selv, at det var dumt, det jeg sagde til dem, kunne jeg have anerkendt og rost mig selv for, hvor sej jeg var, hvor imødekommende jeg var, hvor god jeg var, og være gået derfra med en helt anden følelse i kroppen.


Lette sagt en gjort

Selvfølgelig er det lettere sagt en gjort. Gamle indgroede overbevisninger er bare svære at ændre på. Men hvor intet vover, intet vinder. Så sidder du lige nu og fx føler dig forkert. Så kig på de situationer, der får dig til at føle dig forkert. Stil sig selv spørgsmålene:

  • Hvad kunne jeg sige til mig selv, hvis jeg var rigtig?

  • Hvordan mon de omkring mig, også kunne have opfattet mig?

  • Hvordan ville jeg opfatte hende ved siden af mig, hvis hun agerede som jeg gjorde?

  • Hvad ville jeg sige til hende, hvis hun fortalte mig, at hun følte sig forkert?

  • Hvad mon de andre tænkte, at de gjorde forkert? Synes du, at de var forkerte?

Prøv at øv dig i, at se tingene fra flere perspektiver. Undersøg om du ville tænke det samme om andre? Hvordan ville det påvirke, det store billede af dem?  Vi er rigtig gode til at være hårde ved os selv. Men faktisk fortjener vi det ikke. Vi fortjener de milde øjne, den store kærlighed og de anerkendende ord.

Ved at ændre vores tanker, ændrer vi vores følelser. Og det er følelserne, der fører til overspisningerne.

Kærlige hilsner

Mette 

Har du brug for hjælp til at bryde dit mønster, så book tid her her.


Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration eller følge mig på facebook.www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen

373 visninger
  • Grå Instagram Icon
  • Grey Facebook Icon

Spisepsykologi coach Mette Fuglsang Larsen, Varde. CVR: 38813269