top of page

Sådan finder du tid og overskud til, at komme af med dine overspisninger


Rigtig mange af os drømmer om, at slippe vores overspisninger og få den krop vi inderst inde drømmer om. Men i en presset hverdag, er tiden og overskuddet ofte en faktor. En faktor som gentagne gange spender ben for os. I denne artikel vil jeg give dig redskaber til, hvordan du finder den tid og det overskud, du har behov for, for at nå dit mål.

I en hektisk hverdag med fart over feltet, er det ofte vanskeligt at finde den tid og det overskud det kræver, at fokusere på os selv, og egne behov. Det at skulle igang med at arbejde med sig selv, kan ofte virke som en uoverkommelig opgave. Ofte skal der ske noget skelsættende eller lettere drastiske ting i vores liv, som en depression, at gå ned med stress eller lign, før vi for alvor får taget tyren ved hornene. Først dér, får vi prioriteret os selv. Men det behøver ikke at være sådan. For rent faktisk så har vi alle tid nok i vores hverdag, selvom det er svært at se. Det handler om bevidsthed og så kommer vi naturligvis ikke ud over prioriteringer.



Først og fremmest handler det om, at finde viljen til at prioritere sig selv. Her er det væsentligt, at du er motiveret for at skabe en reel forandring -  også selvom det kan blive hårdt arbejde.

Hvis du altid har en undskyldning for, hvorfor du ikke kan nå dit mål, eller hvorfor tingene ikke ændrer sig, så er du reelt ikke motiveret. Det kræver at du selv tager ansvar, og at du tør gøre noget andet end du plejer. Se meget mere om det, i min video om "Hvem eller hvad du giver skylden for, at du ikke når dine mål"   Hvor lægger du din energi? Jeg arbejder med et begreb som hedder: "Rød, gul og grøn energi":

  • Rød energi er de aktiviteter, der dræner os for energi.

  • Gul energi er de aktiviteter, som hverken tager eller giver os energi.

  • Grøn energi er de aktiviteter, der giver os energi.

Når du nu ser ud over din dag eller din uge, hvilke aktiviteter er så røde, gule og grønne? Det kunne eksempelvis være, at det at være sammen med din familie, var grøn energi - altså der hvor du virkelig blev fyldt op med overskud, hvorimod de der sms'er der har ligget i en uge, du ikke har fået svaret på, reelt er rød energi. Du gider grundlæggende ikke de personer, som har skrevet. De tager din energi.Det kan også være, at du bruger en del tid på sociale medier, hvor du tjekker forskellige ting ud og holder dig opdateret. Men reelt får du ikke energi af det. For på den ene side er det inspirerende, men på den anden side fortæller det dig også, alt det du ikke har eller kan. Så det er måske gul energi. Det kan også være, at dit arbejde er rød energi, og du faktisk er så træt, når du kommer fra arbejde, at du ikke orker mere.

Prøv at se på, hvilken energi dine daglige aktiviteter fylder dig med.Når du har gjort det, så find ud af, hvordan du kan fjerne de røde energier. Der er ingen grund til at bruge tid på ting, der dræner dig for energi. Ingen vinder ved det. Hvis det er sms'er, så lad vær at have kontakt. Hvis det er arbejdet, så overvej om det er på tide at finde noget andet, som giver dig grøn energi. Dernæst så kig på de gule. Er der nogle af dem, der kunne ændres til grønne? Eller er det ting som rengøring, madlavning og indkøb, som kan være vanskelige at komme udenom? Eller er det et jobbet, som jo egentlig er ok, det beriger dig bare ikke så meget. Hvis ikke det kan transformeres til grøn, så behold det i gul. Men vær opmærksom på, hvis det skifter til rød. 

Når du har gjort det, så se på, om udeladelsen af de røde energier, ikke frigiver noget tid til dig? Det kan godt være, at det ikke frigiver mange timer, men det vil med garanti give dig det overskud du mangler, for at komme igang med at arbejde med dig selv og få prioriteret tid til dig selv. Brug det overskud og den tid, der kommer ud af denne øvelse, til at prioritere dig selv.

Der er kun dig, til at prioritere dig!

Der er kun dig, til at skabe det liv du drømmer om!

Der er kun nu, til at gøre det!

Ønsker du et andet resultat, skal du også gøre noget andet end du plejer.

Jeg håber at du blev lidt klogere. Har du spørgsmål, vil jeg meget gerne høre fra dig i kommentarfeltet herunder. Du er også altid velkommen til, at sende mig en uforpligtende mail. Kærlige hilsner Mette 


Vil du vide mere, så følg mig på min youtubekanal, og se hver uge nye video'er om emnet. Har du brug for hjælp til at bryde dit mønster, så book tid her her. Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration eller følge mig på facebook.www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen

476 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page