top of page

Sådan undgår du dårlig samvittighed, når du spiser for meget i julen!


Kender du det med, at få dårlig samvittighed over at du ikke kan styre dit indtag af julemad? Og at du dagen efter har dårlig samvittighed over, at du ikke kunne moderere dig?


Så læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan stoppe den dårlige samvittighed og samtidig undgå at spise for meget.



Det er mandag aften. Du sidder i din sofa og fjernsynet kører. Du hører egentlig ikke rigtig, hvad de siger, men lyden i baggrunden er behagelig. Du har sat dig i det ene hjørne, med tæppet godt trukket op om dig. Du betragter al den fine julepynt, som hænger rundt om i stuen. Det burde være rart og hyggeligt, men det er det ikke rigtigt. For på øverste etage hører dine tanker. Weekenden har stået på julefrokost fredag med arbejdet, lørdag julekagebagning med familien, og søndag julefrokost ved svigermor. Alle stederne har du spist alt for meget. Meget mere end du egentlig synes, du havde behov for. Og en stor del af det du har spist, er slik og kager. Du væmmes ved tanken. "Hvorfor gjorde jeg det?" siger du til dig selv. "Hvorfor kunne jeg ikke bare moderere mig, og sige nej tak?". "Hvorfor kunne jeg ikke bare nyde lidt og så stoppe mens legen var god?". "Jeg har simplethen rygrad som en regnorm, fuck hvor er jeg også bare uduelig!"


Ovenstående er en meget klassisk situation, som rigtig mange af os oplever. Men faktisk er det slet ikke nødvendigt, at have det sådan. Du kan godt arbejde med at slippe disse tanker, og samtidig ændre på det der gør, at du i første omgang spiser for meget.



Læs også: 5 gode råd til at undgå overspisning i julen.



Den dårlige samvittighed du oplever, når du spiser for meget, er som udgangspunkt en række af tanker. En række af tanker, som har til formål at passe på dig. I situationen kan det godt føles lidt omvendt. Det kan godt føles som om, at de forsøger at køre dig ned under gulvtæppet. Men helt objektivt har dine tanker til formål at passe på dig. Derfor handler det om, at finde ud af, hvorfor de skal passe på dig og hvad det er, de skal passe på.


Hvis du giver dig lidt tid til at lægge mærke til, hvad dine tanker vil dig, så kan du høre, at de har en hel dialog kørende, som ender et sted dybt nede, og rammer noget essentielt i dig.


Eksempelvis kunne de lyde således: " Åh, nu har jeg spist for meget igen. Det var også dumt. Jeg kan heller aldrig styre mig. Hvorfor er det, at jeg ikke kan styre mig? Det er fordi jeg er sådan en, der ikke har nogen selvkontrol. Og folk uden selvkontrol, dur ikke til noget. Ergo dur jeg ikke til noget. Og når jeg ikke dur til noget, er jeg ikke noget værd. Og når jeg ikke er noget værd, kan ingen mennesker lide mig. Og når ingen mennekser kan lide mig, betyder det at jeg er en fiasko. Ergo er jeg en fiasko, når jeg spiser for meget."



Læs også: Derfor virker overspisninger dulmende.



Uden selv at registrere det, kunne dette være en meget klassisk tankerække, når man spiser for meget. Og konklusionen inden i dig, kan meget hurtigt blive, at du er en fiasko.

Formentlig ender din tankerække hver gang ved det, at du oplever dig selv som en fiasko.


Få dine tanker til at køre opad i stedet for nedad

Formålet med dine tanker er at passe på, at andre ikke skal se, at du er en fiasko. Men med lidt rationelle tanker ind over, så ved du godt, at du ikke er en fiasko, selvom du kan føle dig som en fiasko i ny og næ.

Tanker kan du selv styre. Så tænk i stedet på alle de gange, hvor du ikke er en fiasko. Tænk på alle de gange, hvor folk godt har kunne lide dig. Tænk på alle de gange, hvor du har været noget værd og hvor du duede til noget.


Flyt dine tanker. Flyt dem op i stedet for at køre dem ned. For dét, der i første omgang får os til at spise mere, end vores krop har behov for, er den indre stress og uro vores negative tanker skaber. Nu ved du, hvad det er for et budskab dine tanker har til dig. Du ved, at du kan flytte dine tanker op og du ved, at ved at flytte tankerne opad til det positive, er sandsynligheden for at du spiser for meget, mindre.


Så hvad venter du på?


Dette er naturligvis bare en meget kort fortælling om, hvordan du kan undgå overspisninger. Du kan få meget mere af vide, ved at melde dig ind i Madklubben. Du får første afsnit gratis her.



Kærlige hilsner


Mette


Mere inspiration? Så følg mig på min youtubekanal, og se hver uge nye video'er om emnet.


Har du brug for hjælp til at bryde dit mønster, så book tid til 1:1 samtale her her.


Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration eller følge mig på facebook.www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen


400 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page