En af de ting jeg hører mange af mine klienter sige er, at "jamen det må jeg jo ikke spise - det er jo ikke sundt?" Men sjældent er landskabet så sort/hvidt.
Jeg vil i denne artikel forsøge at give dig et (meget groft skitseret) billede af, hvordan du kan navigere i landskabet af madregler, madreligioner, restriktioner, sund kost mv. ved at give dig lidt baggrundsviden om mad.
Først lidt baggrundsviden
Grundlæggende har vi behov for 3 typer af næringsstoffer:
Protein
Kulhydrat
Fedt
De tre typer, er en samlebetegnelse for forskellige energikilder og byggestene, som vores krop har behov for. Den mad vi spiser, består grundlæggende af protein, kulhydrat og fedt. Derudover er der en mindre andel af vitaminer og mineraler, og i varierende mængde vand. Når vi spiser, spiser vi altså protein, kulhydrat og fedt. For at vores krop kan fungere, har den behov for alle tre ting.
Proteiner er (i grove træk) til for at opbygge og reparere vores celler. Det er både indre organer, såvel som det er hud og hår.
Kulhydrat er det, der gør, at vores muskler kan arbejde, såvel som det er den eneste energikilde, vores hjerne kan leve af. Dvs for at vi kan gå, stå, løbe, arbejde, tænke mv, har vi behov for kulhydrat.
Fedt er det, der sikrer, at kulhydrat kan komme ind i vores muskler, såvel som det er med til at transportere de vitaliner og mineraler, der følger med proteinerne, kulhydratet og fedtet, de rigtige steder hen. Fedt er også den måde, hvorpå kroppen kan lagre energi (ud over det, der kan være i vores muskler - hvilket er begrænset).
Det er vigtigt at få alle typer af næringsstoffer.
Som nævnt er der også bundet forskellige vitaminer og mineraler til næringsstofferne. De er væsentlige for os. Derfor er det også vigtigt, at vi får en varieret kost, så vi kan få forskellige typer af vitaminer og mineraler (dette vil jeg ikke komme ind på her. De fleste danskere får deres behov dækket)
Hvor forekommer de forskellige næringsstoffer? Protein finder du primært i animalske produkter, så som fisk, kød, æg og mælkeprodukter. Men du finder det også i bælgfruger som kikærter, bønner, linser o.lign.
Kulhydrater finder du i kartofler, ris, pasta, brød og kornprodukter, mel, grøntsager, sukker o.lign.
Fedt finder du i olier, nødder, kerner, smør, kød o.lign. Så hvor meget skal man så have af hver?
Du skal som udgangspunkt fokusere på, at få mad der ca. svarer til denne y-tallerken-model.
Det vil sige 1/5 protein, og resten kulhydrater, fordelt således at grøntsagerne udgør 2/5 ad den samlede tallerken. Fedtet får du automatisk, medmindre du spiser meget fedtfattigt. Hvis du almindeligvis spiser kød og fisk af forskellige afskygninger, og kommer olie over sine salater, spiser avokado, nødder og fed fisk i moderate og balancerede mængder, får du det fedt , du har behov for. MEN når det er sagt, så skal man se sit madindtag over længere tid, så som en uge eller 14 dage. For du kan godt én dag spise noget, som er meget fedtholdigt, og den næste dag spise noget helt magert - hvorved det således opvejer hinanden. Eller den ene dag spise en stor bøf, som fylder hele tallerkenen, og den næste undlade kødet.
Og hvordan er det så med de der regler?
Nogle af de regler, jeg som oftest høre er;
Jeg må ikke spise efter kl. 18. Svar: Bull shit. Er du sulten, så spis. Myten er at du sover dårligere og at du som oftest får mest lyst til at spise usundt og for meget om aftenen, fordi du er træt. Men denne sort/hvid tankegang skaber bare endnu mere lyst til at spise om aftenen, så den holder ikke. Og hvis du er sulten, når du skal sove, sover du bare endnu dårligere.
Jeg må ikke spise kartofler, ris og pasta. Svar: Arrrggghhhh, det er ikke helt rigtigt. Faktisk bidrager det med en hel del af de vitaminer og mineraler, som vi skal have. De er også med til at give os en lang mæthedsfølelse. Det er korrekt, at vi ikke har helt det samme behov for, at være mæt længe, som vi havde tidligere. Derfor behøver vi heller ikke at have det hver dag, hvis vi ikke har lyst. Der hvor der kan være noget om sandheden er, hvis vi spiser mange af de hvide ris og den hvide pasta. Spis i stedet de grove eller uforarbejdede. MEN kan du bedst lide det andet, så spis det. Så længe det er varieret over ugen, og så længe at dit måltid består af andet også, så er det ganske sundt.
Jeg må ikke spise hvidt brød. Svar: Jo, det må du godt. MEN der hvor det går galt er, når vi spiser det som fx morgenmad, fordi vi ofte kommer et godt lag smør på, og tyk skive ost og lidt marmelade, eller vi kommer godt med nutella på. Så det er ikke så meget brødet i sig selv, men det er fordi vi ikke spiser det sammen med fx grøntsager. Hvidt brød engang imellem er ganske ok. Men det grove er her igen at foretrække, da det ikke påvirker dit blodsukker så meget (læs artiklen om stabilt blodsukker her).
Mælk er usundt. Svar: Ja, hvis ikke du er en af de få, som ikke kan tåle det. Men ellers er der endnu ikke dokumenteret noget endeligt omkring, at mælk er farligt.
Jeg må ikke få sukker. Svar: Jo, det må du gerne. I moderate mængder. Slik og sukker engang imellem er ikke skadeligt. Stort forbrug er skadeligt. Hold dig som udgangspunkt fra søde læskedrikke. Spis dit sukker i stedet - det er lettere at styre ift mængder.
For at ikke denne artikel skal blive for lang, så vil jeg slutte den her. Jeg kunne ellers blive ved, for listen er lang.
Grundlæggende handler det om, at ingen mad er forbudt. Det handler om at spise varieret og det handler om at spise dét, man godt kan lide.
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du er i tvivl om noget. Så vil jeg forsøge at svare, det bedste jeg kan.
Kærlige hilsner Mette
Du er altid velkommen til at stille mig spørgsmål i min brevkasse, ved at klikke her.
Du kan også starte med at tilmelde dig mit nyhedsbrev, og få løbende inspiration eller følge mig på facebook.www.facebook.dk/MetteFuglsangLarsen