Hvorfor så mange kvinder mister sig selv i deres følelsesliv – og hvad det betyder for deres forhold til mad, kontrol og ro

Af Mette Fuglsang Larsen

Der findes et mønster, som næsten ingen taler om, men som påvirker stort set alle kvinder, der kæmper med overspisning, kontrol og et konstant tankemylder omkring mad og vægt:

De har mistet sig selv i deres følelsesliv.

Det betyder ikke, at de er “følelsesmæssige”.
Det betyder ikke, at de er “sårbare”.
Det betyder ikke, at de er “overfølende”.

Det betyder, at de på et tidspunkt i deres liv lærte, at deres eget indre liv ikke var et sikkert sted at være.

Og når man ikke kan være tryg med sig selv –
så kan man heller ikke være tryg med mad.
Eller ro.
Eller nærhed.
Eller pauser.
Eller sig selv.

1. Kvinder mister sig selv, når de lærer at mærke andre mere end sig selv

De fleste kvinder er vokset op i hjem, hvor:

  • stemningen styrede dagen

  • forældres følelser fyldte mere end barnets

  • man skulle aflæse, glatte ud, balancere

  • man skulle være “nem”

  • man ikke måtte fylde

  • man lærte at læse små signaler hos andre

  • man blev spejlet som “dygtig”, ikke som “dig”

Derfor mister mange kvinder deres indre kompas.

Det føles sikkert at:

  • mærke andre

  • hjælpe andre

  • please

  • stabilisere

  • tilpasse sig

Mens det føles farligt at:

  • stå fast

  • udtrykke sig

  • mærke sig

  • sige nej

  • fylde

Og når kvinden mister forbindelsen til sine egne følelser –
så mister hun også forbindelsen til sin krop.

2. Kvinder mister sig selv, når ingen lærte dem at regulere følelser – kun at håndtere dem

De fleste kvinder er aldrig blevet lært:

  • hvordan man beroliger kroppen

  • hvordan man grounder efter stress

  • hvordan man mærker grænser

  • hvordan man regulerer uro

  • hvordan man integrerer følelser

  • hvordan man giver slip på kontrol

I stedet blev de lært:

  • at være stærke

  • at være “på”

  • at klare sig selv

  • at være dygtige

  • at holde sammen på det

  • at skubbe videre

Kvinder har lært at præstere, ikke at regulere.

Og uden regulering vil kroppen finde sin egen “nødløsning”:

👉 mad
👉 kontrol
👉 tempo
👉 sammenbrud
👉 overlevelsesstrategier

3. Kvinder mister sig selv, når følelseslivet bliver farvet af gamle mønstre

Der er tre typiske årsagsmønstre:

Årsag 1: Overvældelse

Kvinden mærker alt for meget.
Hun bliver fyldt op af andres følelser og mister sig selv.
Hun dulmer for at få ro.

Årsag 2: Afkobling

Kvinden mærker næsten ingenting.
Hun lever fra halsen og op, og spiser for at “mærke noget”.
Hun dulmer tomhed.

Årsag 3: Overdrive

Kvinden lever i et maskulint tempo, hvor hun er “på” hele tiden.
Hun dulmer når hun kollapser.

Tre forskellige veje — ét samlet resultat:
Man mister sig selv. Og når man mister sig selv, mister man sin frihed.

4. Kvinder mister sig selv, fordi de lever i en kultur, der kræver maskulin energi af dem

Det moderne kvindeliv er en perfekt opskrift på følelsesmæssig frakobling:

  • tempo

  • krav

  • ansvar

  • præstation

  • forventninger

  • selvoptimering

  • sammenligning

  • selvkontrol

Kvinder opdrages i dag til at være små mænd:

  • handle

  • præstere

  • eksekvere

  • være effektive

  • være produktive

  • ikke være “for følelsesfulde”

Men kvinders følelsesliv har et andet behov:

→ ro
→ dybde
→ kontakt
→ nærhed
→ pauser
→ integrering

Når disse behov ikke får plads → mister hun sig selv.

5. Og når kvinden mister sig selv – mister hun kontrollen over sin spisning

Spisningen bliver et spejl af det indre liv:

  • Hvis hun er fyldt → spiser hun for at dæmpe.

  • Hvis hun er tom → spiser hun for at fylde.

  • Hvis hun er overstimuleret → spiser hun for at stoppe tempoet.

  • Hvis hun er underreguleret → spiser hun for at få bund.

  • Hvis hun er i overdrive → spiser hun for at få kollaps.

Maden er ikke fjenden.
Maden er budbringeren.

6. Den virkelige løsning er ikke mad – men at finde hjem i sig selv

Det er her din metode er revolutionerende:

Du lærer kvinder at:

  • forstå deres årsag

  • kende deres mønstre

  • regulere deres krop

  • genfinde deres indre kompas

  • mærke sig selv uden at blive bange

  • skabe en ny form for ro

  • slippe gamle strategier

  • genopbygge forbindelsen til dem selv

Når kvinden kommer hjem til sig selv, falder hendes forhold til mad på plads.

Ikke fordi hun “tager sig sammen”.
Men fordi hun ikke længere er afkoblet fra sig selv.

Frihed opstår, når man kommer hjem i sit indre liv.

Næste
Næste

Hvorfor den danske diskurs om kalorier og kontrol ikke virker – og aldrig kommer til det