Dette bliver en lidt personlig beretning fra min side. Det kommer fordi, jeg så ofte bliver spurgt i min indbakke: "Mette, hvordan kommer jeg mine overspisninger til livs".
Jeg ville ønske, jeg kunne svare sådan helt plain og simpelt, at du skal bare gøre sådan og sådan. Jeg ville godt kunne sige, at det handler om de her tre ting. Men derfra til at du kan omsætte det til handling er lidt længere, fordi det jo altsammen skal passe ind i en kontekst, i dit liv og din hverdag.
Det jeg i stedet kan fortælle, er hvad det var for en primære indsigt og ændring, der fik mig til at slippe mine mine overspisninger.
Det var, da jeg en dag pludselig opdagede et mønster jeg havde. Jeg nørdede i skyggeteori på én af mine uddannelser og pludselig fik jeg øje på, hvordan jeg havde en klar overbevisning om, eller hvertfald en adfærd der gjorde, at jeg altid så det som min opgave, at sørge for snak, når jeg var sammen med nogen. Jeg stillede altid interesseret spørgsmål ind til andre og jeg kom med sjove kommentarer, så stemningen altid var god. Det var ikke noget jeg gjorde bevidst, og jeg havde aldrig det det som en ting. Men jeg blev pludselig bevidst om, hvor overstimuleret jeg ofte var, når jeg havde været sammen med andre mennesker.
Læs om coachuddannelsen til Overspisnings- og selvværdscocahuddannelsen her.
Og derfra rullede indsigterne. Pludselig gik det op for mig, at jeg på et tidspunkt havde stødt på begrebet om antennebarn, og at det jo var præcis, det jeg gjorde. Jeg havde vokset små antenner ud af mit hoved, og var hele tiden ovre i andre mennesker, når jeg var sammen med nogen. Jeg fornemmede hele tiden, hvordan de havde det. Jeg følte, at jeg fornemmede deres sindsstemning, nærmest før de selv gjorde, og så satte jeg ellers samtaleemnet efter det.
Men spørgsmålet til 1.000.000 er jo så, "men hvordan havde du det Mette?"
Ærligt, ville jeg dengang ikke kunne svare på det. PAS!
Jeg havde det vel ok, ville jeg nok have svaret.
Men set i bakspejlet, var jeg jo presset over, hele tiden at fornemme andre. Det er hårdt arbejde. For så er man jo aldrig hjemme i sig selv.
Da jeg stoppede med at være ude i andre, og i stedet arbejdede på at lære, at være hjemme i mig selv, der slap mine overspisninger faktisk. Det var for mig, den ene store faktor, der gav mig langt størstedelen af mine overspisninger.
Det er sgu vildt nok at tænke sig, når jeg ser tilbage. Den ene ting, kan give SÅ meget indre uro og overarbejde. Men ja, i dag kan jeg med min faglige viden tydeligt se, hvorfor det gav mig overspisninger. Det var først, da jeg lærte at forstå teorien og psykologien bag overspisninger og spiseforstyrrelser, at jeg begyndte at kunne få de her indsigter om mig selv.
Dét blev vendepunktet i mit liv!
Måske du kan genkende dig selv i ovenstående? Hvis du også vil lære at forstå psykologien bag overspisninger, så læs mere her om uddannelsen til overspisnings- og selvværdscoach. Her får du den viden du har brug for, for at skabe det hele billede af, hvorfor vi bøvler med maden, og du får muligheden for at hjælpe andre i sammen båd, når du selv har sluppet dine overspisninger.
Noget for dig? Læs mere her.
Kærligst Mette
Comentarios