top of page
Forfatters billedeMette Larsen

Er din effektivitet en traumerespons, som er leder til overspisning?

Jeg har altid set dét, at være effektiv, som en af mine virkelig store styrker. Så sent som for et par uger siden, da jeg færdiggjorde min nye hjemmeside, sagde én af mine samarbejdspartnere til mig: "Hold da op, det gik godt nok stærkt, fra du besluttede dig, til den var færdig". Selv min kæreste kalder mig for en arbejdshest, fordi jeg, hvis jeg selv skal sige det, når ret meget. 



Men for et par år siden, gik det for alvor op for mig, at det faktisk ikke blot er en styrke. Det er faktisk også en af mine helt store udfordringer. Det er nemlig en traumerespons. Altså en adfærd jeg har, for at undgå at blive konfronteret med mit traume. Dét adfærden gør, ud over at give mig en masse tilfredsstillelse at nå ting, giver det mig simpelthen også et adrenalin-kick.



Adrenalinudskillelsen i hjernen er noget, min hjerne er blevet "afhængig" af. Eller nej, mere korrekt er det at sige, at fordi jeg har nogle gamle traumer liggende i min bagage, så er der sket en forskydning i bl.a. min udskillelse af adrenalin og serotonin. Min hjerne jagter adrenalin, som er det hormon der hjælper os i "kamp-flugt" situationer. Men med traumer i bagagen (fx hvis der har været dårlig stemning i barndomshjemmet, klaret følelser med at aflede og handle sig ud af dem, blevet skældt ud for sine følelser (hold dog op, tag dig sammen) eller lign), er du hele tiden i en form for "kamp-flygt" situation og dit forsvarssystem er altid aktiveret. Derfor har du brug for adrenalinen til at holde dig vågen og kampklar. Og når adrenalinen kører, så bliver du SÅÅÅÅ hurtig, effektiv, arbejdsom og handende, for du har jo adgang til superkræfter. Men den skarpe læser har nok fanget, at det ikke er sundt. INGEN mennesker har superkræfter over længere tid. Derfor går det galt, hvis vi ikke får gearet ned, når der egentlig ikke er brug for adrenalinen. Hvis vi kører på adrenalin for længe, overspiser vi når energien er opbrugt. I stedet har vi brug for at udskifte adrenalinen med serotoninen, som er det hormon der giver os ro, følelsen af lykke og ja tilmed regulerer vores naturlige sult og mæthedsfølelse.

Den opnår vi kun afgang til, når vi ikke er i "kamp-flygt" tilstand. Hos mig er det hen over de seneste år blevet meget tydeligt, hvor hurtigt jeg ryger op i tempo, fordi så kan jeg lige nå at ordne xyz, med det resultat, at jeg afkobler mig selv fra den dybe ro i mig - altså min adgang til serotonin. Og nu med et barn, er det jo ikke kun mig selv, jeg er ansvarlig for. Jeg skal jo også have energi til det uforudsete, til følelserne, til konflikterne til trætheden, til aktiviteterne.


 

Er det et problem?

Både ja og nej. Fordi jeg ikke overspiser mere, og derfor heller ikke har det dårligt med mig selv, kan man jo sige, at det måske ikke er et problem. Men det er det, fordi jeg jo i samme ombæring, som jeg frakobler mig fra mig selv, når jeg ryger i kamp-flygt tilstand og øger mit adrenalinniveau, også frakobler mig muligheden for den dybe relation til andre + jeg kører mine batterier flade hen under eftermiddagen. Og så bliver jeg den mor, der får svært ved at stå fast og være tydelig. Og på de aller værste dage, ser vi bare tv. Ikke just den mor, jeg drømmer om at være. Så ja, det er et problem, jeg stærkt ønskede at ændre på. 


SÅ DET ÆNDREDE JEG PÅ!

 

Og jeg ved af erfaring, fra de kvinder jeg har arbejdet med gennem årene, at dette står endnu værre til, hvis man overspiser. Så er ens tempo ofte skruet SÅ højt op, at du slet ikke mærker, at du ikke mærker dig selv.

Jeg ved også, at det er præcis denne del, der er den sværeste for mange, at ændre på, når man gerne vil fri af overspisninger. Alt det vi kan tænke os til og arbejde os ud af, går som oftest fint. Det tager tid ja, men det går ofte fint. Men det her med at mærke sig selv, sin krop, skabe indre ro, og sænke tempoet, er ofte dét, der er aller sværest. 


SÅ HVAD GØR DU VED DET?


Ja, hvad gør man egentlig ved det. Du skal lære at opdage, hvornår du er igang med at jagte adrenalinen. Du er nødt til at lære dine traumer og traumeresponser at kende.Og så skal du arbejde på at gøre det modsatte. Det har jeg faktisk lavet et forløb til, som du kan læse mere om her.


Hvis du vil med mig og 9 andre skønne kvinder på retreat og virkelig komme dybt i dig selv og opdage dit eget adrenalin-mønster, så kom med os til Møn d. 10.-12. januar 2025. Du kan læse mere om det her. ❤️ Det er muligt at ændre på det. Men det kommer ikke af sig selv over night. Det kræver en indsats og en vedholdenhed. Men det ved jeg, at du besidder, hvis du stadig læser med her ❤️

38 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page