Når jeg starter med at arbejde med mine klienter, starter vi altid med at tale om, at intet mad er forbudt. Rigtig mange har regler om sund og usund mad. Reglerne er for mange blevet så rigide, at det er umuligt at overholde dem. Man har dømt sig selv til at skuffe og fejle.
Et eksempel på en regel kunne være: "Jeg må ikke spise hvidt brød. Hvidt brød er usundt". Rent ernæringsfagligt er hvidt brød ikke usundt. Det er fordelagtigt at spise det som en del af en varieret kost, hvilket er gældende for al mad. Når vi laver os sådan en sort/hvid regel om, at noget er usundt og tilmed "forbudt" at spise, giver vi os selv meget ringe odds for at lykkes - lykkes som menneske.
For hvad gør vi så, næste gang der er morgenmad på arbejdet i form af rundstykker? Eller næste gang vi skal til fødselsdag og der er hjemmebagte boller? Det bliver for svært at modstå trangen til at være en del af fællesskabet og spise et rundstykke eller en bolle, så vi spiser det. Bagefter kan vi kun bebrejde os selv for det. Vi fejlede! Vi er mislykkedes.
Overlæggeren giver stress
Store selvbebrejdelser fører til indre stress. Vi sætter overlæggeren så højt, at vi konstant stresser os selv for at nå den. Men vi kan ikke. I stedet ender vi i den modsatte grøft. Når vi ikke længere kan holde gejsten til at gå efter overlæggeren, kan det også bare være lige meget. "Nu har jeg alligevel spist usundt i dag (et rundstykke eller en bolle), så kan jeg lige så godt fortsætte". Vi giver efter på alt, og wupti sidder vi med en tømt pose chips, en tom emballage til Marabou'en og en tom cola dåse. Vi har fejlet - vi er en fiasko.
Næste dag starter møllen igen - blot endnu mere stiks. For nu skal vi jo også kompensere for det, vi spiste i går. Nu skal vi være ekstra restriktive og ekstra sunde, så vi ikke falder i igen. Vi hæver lige overlæggeren og stresser os selv endnu mere.
Stress fører til, at vi før eller siden knækker. Og det er her vi tager på. Det er ikke fødselsdagsbollen eller rundstykket vi tager på af. Det er de efterfølgende chips, Marabou og cola på én gang, som gør at vi tager på. Jo mere stressede vi er, jo oftere vil vi falde i.
Hvis vi derimod tillod os selv at spise lidt "usundt" hver dag. Legede med at vi skulle have min. ét til to stykker chokolade om dagen. Lur mig, om du så ikke godt kan have en hel skål med chokolade stående fremme på bordet, uden at tage af det. Det er hvertfald min erfaring, at så snart vi slipper tankerne om, at noget er forbudt, så falder trangen til det.
Prøv at øv dig i, at have et par stykker chokolade stående fremme på bordet. Sig til dig selv, at du gerne må spise dem, når du har lyst. Men mærk efter OM du har lyst. Mærk hvad kroppen fortæller dig. Har du ikke lyst, så lad være. Har du lyst, så tag et stykke.
HUSK: Det er ikke meningen at du skal mestre det fra første færd. Det er ok at falde i og ok at hoppe op på hesten igen. Øvelse gør mester.
God arbejdslyst
De kærligste hilsner
Mette
Har du spørgsmål til indlægget, er du altid velkommen til at stille et spørgsmål i brevkassen, som du finder ved at trykke her.